Jeg er i dag blevet kontaktet af to elever fra en 9. klasse der skriver på en projektopgave om skilsmissefamilier.
De to piger havde en del spørgsmål som de gerne ville at jeg svarede på. Jeg elsker simpelthen at blive kontaktet på den måde. Jeg har haft den fornøjelse flere gange før,- at skoleelever og andre unge under uddannelse tager kontakt, i forbindelse med en opgave de skal skrive, om de eksistentielle udfordringer og kriser mennesker kan komme ud for. Jeg syntes at det er helt fantastisk for en kort stund at bidrage med viden og praksiserfaring fra min profession som terapeut.
De unge mennesker gør sig nogle tanker som er så kloge og dybsindige. Lad dem for guds skyld få tid, ro og rum til hele den rejse som er så betydningsfuld, for dannelse af den personlige karakter, nemlig at stille spørgsmål og være kritiske, nysgerrige og reflekterende…
Et af spørgsmålene lød; Kan man gøre noget for at sænke udviklingen af skilsmisser?
( Spørgsmålet er på baggrund af at der statistisk set aldrig har været så mange skilsmisser som nu, og tendensen har kun været stigende over årene..)
Kan man gøre noget? Det fik mig til at tænke indad. Jeg er selv fraskilt og det mener jeg ikke kunne have været anderledes. Det er mange år siden, børnene er flyttet hjemmefra for længst og roen har sænket sig, – så kan min personlige historie bruges til noget…. næ egentlig ikke….
Mit svar til de to unge piger var nu alligevel ud fra en betragtning fra livets tilskuerplads. Når man tillader sig for en stund at sætte sig i stolerækken bagerst i salen, med et frit udsyn til livets scene, så tror jeg at den verden vi lever i anno 2016 kører alt for hurtigt for de fleste. Vi er hele tiden i bevægelse og på vej til noget nyt og spændende. Vi er super dårlige til at kede os…. vi vil det hele, også det vi ikke kan af forskellige årsager…. hvis vi blev lidt ydmyge og glædede os over det vi har opnået, lærte at trække stikket ud, stole på os selv, nyde familien, kæresten sine venner og den stol man sidder i lige nu, så tror jeg at vi vil få mere tolerance overfor hinanden og møde ens nære og kære med et roligere sind. Det skaber en klangbund der klarer det meste, både i høj sø og i blik stille vand…
Det er mit bud på at få vendt bøtten og givet skilsmissens himmelflugt baghjul…….
Tak til alle de skønne unge mennesker der stiller spørgsmål til livet…
