Rådgivning til pårørende

Når en person får stillet en psykiatrisk diagnose, enten det er depression, stressrelaterede reaktioner, bipolarlidelse, skizofreni, personlighedsforstyrrelse eller lignende, er der etableret et behandlersystem der skal stille sig til rådighed.

dark-wood

Som pårørende har man mulighed for at deltage i pårørende samtaler på hospitalet eller det behandlingstilbud der er etableret, ligesom der er mange pårørende foreninger, der har både viden og erfaring at dele ud af.

Recovery

Gennem de senere år er begrebet Recovery blevet et gennemgående fokus i behandlingen. Recovery betyder oversat “at komme sig”. At komme sig efter en depression eller en langvarig stress. At lære at leve med og mestre en svær psykisk lidelse kræver mere end samtaler med professionelle behandlere. Det er en personlig og individuel proces. En proces der ikke nødvendigvis er ensbetydende med at den enkelte bliver symptomfri, men skal i stedet lære at mestre og håndtere symptomerne, så man kan leve et godt liv, på trods af sygdommen.

Netværk og familien er selvsagt vigtige personer og værdifulde ressourcer i denne proces, hvor der ofte sker en parallel udviklingsproces, som er betydningsbærende for den enkeltes udvikling og rehabilitering.

I mange tilfælde er der gået lang tid inden ens barn, ægtefælle eller anden pårørende får stillet en diagnose og har fået tilbudt behandling/hjælp. Forud ligger en tid med bekymring og magtesløshed fordi det har været svært at forstå og møde sin nære med den rette forståelse og hjælp.

Mange spørgsmål melder sig i forhold til egne reaktioner og i forhold til behandlingen, ligesom det er godt at blive klog på hvad den stillede diagnose betyder og hvordan tilbuddet om behandling er skruet sammen.

Jeg tilbyder rådgivning, ud fra mange års erfaring i psykiatrien og fra egen praksis, hvor Recovery tilrettelagt for den enkelte og et pårørende samarbejde, har skabt gode resultater.

Priser

Første samtale er gratis og helt uforpligtende.
Det er her muligt at få en kort sparring og få sat ord på det der er svært.

Derefter er prisen:

Par/familiesamtale af 1½ time
1.100 kr.

Individuel samtale af 1 time
750 kr.

Ved pårørende rådgivning tilbydes aftenkonsultationer.

Mandage i København
Jorcks Passage opg. C

Tirsdage, onsdage og torsdage i Holbæk
Smedelundsgade 5, 3.sal